Besøg butikken

Du kan besøge Studio Sæsse universet, hvis du besøger Svendborg. Vi holder til i Møllergade 76, hvor vi har udvalget fra hjemmesiden, men oftest også mere end det, til salg.

Vi holder åbent torsdag, fredag fra klokken 12:30 til 17:30 og om lørdagen fra 10:00 til 13:00.

Vi håber på, og glæder os til at se dig!

Tankerne bag Studio Sæsse

GLÆDEN VED AT SKABE SELV blev tændt i Johanne Kohlmetz da hun var helt lille. Hendes farmor inspirerede og lærte hende, hvordan man gjorde - farmoren elskede at sy med sin lille Sæsse. Det var det, hun kaldte Johanne.

AT KUNNE GIVE INSPIRATION videre til andre er noget af det, der glæder Johanne Kohlmetz allermest. Det fødte idéen til Johannes første sybog 'Lær At Sy' til, og sidenhen kom efterfølgeren 'Sy Sy Sy', som begge giver inspiration og helt konkrete guides til at skabe sit eget tøj ud af genbrugsmaterialer.

GENBRUGSSTOF OG UPCYCLING er hjørnestenene i Johannes virke, og det er håndværk med samme filosofi, hun har skabt Studio Sæsse-universet med i Møllergade 76 i Svendborg. Her er håndværkere fra både Svendborg og resten af landet samlet i et farverigt og anderledes univers - det univers, som du også kan finde på siden her.

RIGTIG GOD TUR RUNDT

Hvem står bag?

Det er Johanne Kohlmetz der har født og skabt idéen til Kohlmetz Shop. Hun er projektstarteren og idémageren, og bag hende står hendes kæreste Mads Bordinggaard. Han griver idéerne, og sammen holder de hjulene i gang i hele Studio Sæsse universet.

Johanne er den kreative hjerne, den, der tænker stort, tænker ud af boksen, tror på det umulige og finder veje gennem de skøreste steder.

Mads er systematikeren, perfektionisten, den tekniske hjerne og fotografen.

Og nårh ja. Så er der Knudsen. Butikshunden og den evige opbakning og påmindelse om, at der findes ting i livet, der er vigtigere end at source smukt håndværk og pakke varer. For i regn slud skal vi ud med Knud <3

Et kig i butikken