MODER JORD - PLANTER ET TRÆ
“Lær at sy” - bog Johanne Kohlmetz
PLAKATER
'lær at sy' - bog Johanne Kohlmetz
I 'lær at sy' får du en enkel introduktion til at komme igang med at sy dit eget tøj. Der medfølger ikke store mønsterark eller komplicerede regnestykker med mål. I stedet får du 14 opskrifter der kan varieres på et utal af måder og en nem introduktion til basale syteknikker, og du lærer, hvordan du ud fra det tøj, du allerede har i din garderobe, kan lave dine egne mønstre og sy dit eget tøj fra bunden.
'lær at sy' - alt fra bukser, shorts og sommerkjoler - til hatte, tasker og vanter!
UPCYCLED BY KOHLMETZ - Håndsyede tasker
TANKERNE BAG KOHLMETZ SHOP
Jeg hedder Johanne Kohlmetz og har de sidste 10 år drevet min egen livsstil og modeblog, under samme navn. Men mine passioner er mange og dét med stregerne har altid været én af de største. Først og fremmest skarnsstregerne selvfølgelig, men i særdeleshed også tegnestregerne. Streger der over årene er blevet til penselstrøg i akvarelfarver. Som barn tegnede jeg engang på indersiden af et gammelt karlekammerskab der stod på mit værelse, her er altså tale om en kombination af skarns/tegnestreger. Mine forældres straf var at tage mit tegnegrej fra mig i en uge. Jeg har altid haft sans for drama, så jeg proklamerede at "hvis jeg ikke må tegne, kan jeg lige så godt dø!". Helt så voldsomt gik det trods alt ikke og nu om dage er mine følelser overfor tegnegrej knapt så stærke. Men afhængigheden af at lade penslen føre min hånd og hjerne, og for en stund blot fordybe mig i farverne - ja den er der helt bestemt stadig. Ud over at streger et en af mine store passioner, bruger jeg også meget energi på at tænke over hvordan vi bedst muligt kan passe på jorden, samtidig med at vi nyder alt det vi elsker, som kunst, mode og smukke sager. Derfor har jeg lavet dette online univers fyldt med secondhand og farverige plakater - jeg håber I vil elske det lige så meget som jeg gør!